Annonce
 Forside  Debatter  Mødregrupper  Artikler  Viden for sjov  PLUS  Min profil
Snart gravid Gravid Baby 0-1 Småbørn 1-3 Børn 4-7
      Du er her: Forsiden > Artikler > Graviditet Gæst | Tilmeld dig her | Log ind  | Brugernes hjemmesider | Sitemap 

Sex under graviditeten



Tip en ven

Er det naturligt at være bekymret?

Når du bliver gravid, sker der en masse ting inde i din krop. Altsammen til det lille barns bedste. Og du kan mærke det selv. Både fysisk og psykisk. Glæden er stor, men usikkerheden er der måske også. Man vil gøre alt for at give sit barn de allerbedste livsbetingelser.

Hvad nu? Kan vi fortsætte, som vi plejer? Kan tryk mod maven skade barnet? Er der risiko for infektion? Kan man abortere eller føde for tidligt, hvis man får orgasme? Er nogen samlejestillinger bedre end andre?

Tanker som disse og usikkerheden er nok til, at nogle kvinder og mænd for en tid føler mindre lyst til sex end før graviditeten. I den situation er det ikke ualmindeligt, at man tænker på sex som ren og skær fornøjelse, som kræver overskud. Eller at sex er forplantning og kun det.

Man føler måske, at nu er der andet, der kræver større opmærksomhed. Nu er vi tre, og vi skal først og fremmest tage hensyn til den lille ny. Tænk hvis sex kunne skade det lille barn, som vi har ønsket os og allerede længes efter.

Annonce

Kan vi fortsætte vores seksuelle samliv som hidtil?

Sex og samleje skader ikke, når du er gravid. Kun i meget sjældne tilfælde vil jordemoder eller læge foreslå, at I holder igen med sex i svangerskabet.

Blødning efter samleje i første del af graviditeten, skal altid nævnes for lægen. I vil nok blive anbefalet tilbageholdenhed med det egentlige samleje i den situation, men det betyder ikke, at sex er forbudt resten af graviditeten igennem.

Barnet ligger godt beskyttet og hverken bevægelser, kontakt, eller udløsning skader barnet. Ganske vist sker det, at du mærker sammentrækninger i livmoderen efter orgasme, men det holder hurtigt op, og fødslen går ikke i gang af den grund. De fleste finder en balance med passende hensyn, uden at det går ud over glæden og fornøjelsen.

Når maven bliver stor?

I første tredjedel af svangerskabet fylder foster og livmoder så lidt, at det hverken ses eller mærkes. Men efterhånden bliver maven større, og kan måske komme lidt i vejen, for eksempel ved samleje med manden øverst. Så kan det være en god idé at finde frem til andre stillinger, hvor maven ikke er i vejen.

  • For eksempel hvor kvinden sidder overskrævs på ham og styrer trafikken.

  • En anden løsning kan være samleje bagfra eller fra siden.

  • Måske finder I endda frem til nye stillinger, som I også bagefter kan bruge og nyde.

Hvis lysten mangler?

I kan elske hele svangerskabet igennem fra første til sidste dag. Men lysten hos såvel kvinden som hos manden kan svinge en del fra tid til anden i graviditeten. Det må begge være opmærksomme på og tage hensyn til.

Et vellykket seksuelt samvær er altid afhængig af lysten hos begge parter. Hvad enten I er gravide eller ej, er det afgørende for, om jeres samliv er så godt, som I kan ønske jer det.

Annonce

Annonce

Sponsorlinks
SlankMor - bliv slank efter fødslen
123 - opret dit barns egen hjemmeside
Vores Børn - smugkig i månedens magasin
Køb/salg - alt til baby og børn

Annonce

Annonce

Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Fortrolighedspolitik Brugerbetingelser

Copyright NetDoktor.dk