Hvad er svangerskabsforgiftning?
Alle gravide får regelmæssigt målt deres blodtryk og undersøgt urinen for æggehvidestoffer. Det sker for at holde øje med, om kvinden udvikler svangerskabsforgiftning, også kaldet præeklampsi.
Svangerskabsforgiftning optræder hos de fleste i en let form, men der findes også svære tilfælde, hvor den gravide er så syg, at man må afbryde svangerskabet.
Svangerskabsforgiftning kan i værste fald udvikle sig til eklampsi, også kaldet fødekramper, som kan være livstruende for både mor og barn. Dette ses meget sjældent takket være den effektive kontrol af gravide i Danmark.
Svangerskabsforgiftningen kan påvirke moderkagens funktion, hvorved fosteret ikke vokser tilstrækkeligt. Derfor kan barnet være for lille, kaldet væksthæmning.
Hvorfor får man svangerskabsforgiftning?
Man kender fortsat ikke årsagen til, at gravide udvikler svangerskabsforgiftning. Visse sygdomme og tilstande øger risikoen for at få svangerskabsforgiftning:
Risikoen er tillige forøget, hvis man tidligere har haft svangerskabsforgiftning, eller hvis man venter to eller flere børn (tvillinger, trillinger og så videre). Svangerskabsforgiftning debuterer oftest sent i graviditeten.
Hvordan føles svangerskabsforgiftning?
- forhøjet blodtryk
- udskillelse af æggehvidestoffer (protein) i urinen
- hævede hænder og fødder og måske hævelser i ansigtet
- hovedpine
- hurtig vægtøgning
- mindre liv, dvs barnet bevæger sig ikke som det plejer
- pletblødninger
Hvis symptomerne bliver værre, med flimren for øjnene, almen utilpashed og smerter øverst i maven skal man ses af en speciallæge, da det er tegn på en svær svangerskabsforgiftning eller udvikling af HELLP syndrom. Dette er en farlig tilstand, hvor den gravides levertal er meget høje og blodpladerne falder drastisk.
Behandling
Hovedparten af gravide med let svangerskabsforgiftning behandles ambulant med aflastning i hjemmet. I så fald ses den gravide 1-2 gange om ugen på sygehuset til kontrol. Her tages blodprøver på kvinden og fosteret skannes som regel nogle gange, så man ser om det vokser. Der bliver også kørt en CTG kurve på barnet hvor fosterets hjertelyd måles.
Her spiller den gravide selv en vigtig rolle. Hun skal tage den meget med ro. Svangerskabsforgiftning er derfor en hyppig årsag til sygemelding under graviditeten.
Somme tider anvendes blodtrykssænkende midler.
Ved svær svangerskabsforgiftning eller HELLP syndrom skal den gravide indlægges mhp. overvågning og stabilisering af tilstanden. Her kan lægerne yderligere behandle blodtrykket, eventuelt give binyrebarkhormon, og give kvinden et Magnesiumsulfatdrop for at forebygge kramper. Det er et lægeligt skøn, hvornår fødslen skal sættes i gang eller der skal foretages kejsersnit. Forløsning skal afvente stabilisering af blodtrykket og skal altid afvejes nøje mod afventende behandling. Man stiler efter at barnet forbliver i livmoderen så længe som muligt. Bliver moderens tilstand kritisk vægter man moderen forud for barnet.
Hvordan går det efter fødslen ?
Symptomerne forsvinder hurtigt igen efter fødslen, og der går som regel kort tid så er blodtrykket og urinprøven normal igen.
Gravide, der har haft svangerskabsforgiftning, bør ses af egen læge 3 måneder efter fødslen med henblik på vedvarende forhøjet blodtryk eller proteinuri som i meget sjældne tilfælde kunne være tegn på tilgrundliggende blodtrykssygdom eller nyresygdom.
Hvad med næste graviditet ?
Gentagelsesrisiko for svangerskabsforgiftning ved næste graviditet er 10-30 %. Størst risiko hvis der var tale om en hurtigt udviklende tilstand. Forløbet ved næste graviditet dog ofte mildere. Risikoen er mindre hvis man bliver gravid med den samme partner.
Hvis man tidligere har haft svær svangerskabsforgiftning kan det overvejes at give 1 tabl acetylsalicylsyre dagligt (75 mg) så tidligt som muligt i næste graviditet. Dette kan måske nedsætte gentagelsesrisikoen, men øger desværre risikoen for moderkageløsning.
|
