Hvad er en normal og naturlig fødsel?
Fødslen begynder som regel en af dagene omkring den forventede terminsdato. Barnet vender på det tidspunkt hovedet nedad i moderens bækken. Fødslen begynder med veer, vandafgang eller lidt blødning, som ofte er en smule slimet.
Veer er sammentrækninger af livmoder-muskulaturen. De begynder oftest som menstruations smerter, der kommer og går med uregelmæssige pauser. I løbet af nogle timer kommer veerne hyppigere, regelmæssigt og bliver mere smertefulde. Skulle veerne fra begyndelsen være meget smertefulde og komme næster uden pauser, kan det tyde på, at fødslen vil forløbe hurtigt.
Veerne bevirker, at livmoderhalsen trækkes op og livmodermunden udvides, således at der til sidst ikke er nogen overgang mellem livmoder og skede. Livmoder og skede er som et langt rør. Man siger, at livmodermunden er udslettet, og på det tidspunkt er åbningen cirka 10 centimeter bred.
Hvordan forløber en normal fødsel?
Fødslen går i gang
Når veerne føles som kraftige menstruationssmerter, der kommer med cirka fem minutters mellemrum taler man om, at fødslen er gået i gang. Fødslen opdeles i en udvidelsesperiode og en presseperiode.
Udvidelsesperioden
Udvidelsesperioden er den længste. Ofte varer den 12-16 timer, første gang en kvinde føder. I begyndelsen sker udvidelsen ganske langsomt. Mod slutningen af udvidelsesperioden begynder barnets hoved for alvor at blive presset ned i bækkenet, og kvinden kan mærke det som en trykkende spændende fornemmelse.
Presseperioden
Når livmodermunden er helt åben (udslettet), og barnets hoved trængt ned på bækkenbunden, får kvinden lyst til at begynde at presse. Under presseveerne oplever kvinden ofte smerterne anderledes end tidligere i fødslen, da hun nu selv kan være aktiv.
Sæde-stilling
Fødsel af et barn i sædestilling, det vil sige, hvor barnets numse er nederst, kan give nogle problemer. Her skal barnets hoved, som er det, der fylder mest, ud til sidst i modsætning til den normale stilling, hvor hovedet baner vejen for resten af barnet. I praksis er der næsten ingen førstegangsfødende, der længere føder et barn, der ligger i sæde stilling. Men ingen regler uden undtagelse, og har man et sådant ønske tages det op af lægerne på afdelingen. I så fald tilrådes fødsel på hospital, hvor der foruden jordemoderen også vil være en fødselslæge og en narkoselæge til stede.
Forskellige procedurer ved sæde-stilling
På nogle fødeafdelinger forsøger man at vende barnet omkring 37. graviditetsuge. Andre steder anbefales kejsersnit, når barnet ligger i sæde-stilling.
Hvis kvinden er førstegangsfødende, og man vurderer, at barnet er stort, vil man ofte tilråde kejsersnit. Det samme gælder kvinder, hvor barnet kun ligger med fødderne nede i bækkenet. Spørg på fødeafdelingen, hvordan proceduren er.
Fødsel med tang eller sugekop
Mellem 5 og 20 procent af alle fødsler ender med tang eller sugekop, også kaldet instrumentel forløsning. Dette udføres altid af en fødselslæge og kan kun gøres i presseperioden.
De hyppigste årsager til tang eller sugekop er:
- Påvirket hjertelyd hos barnet
- Lang presseperiode
- Udtrættet mor
- Uregelmæssig hovedstilling, hvor barnet ikke vender nakken fortil
Ved tang og sugekop kan det være nødvendigt at lave et klip, også kaldet episiotomi, i moderens mellemkød. Ved instrumentel forløsning lægges tangen eller sugekoppen på barnets hoved i en ve-pause. Herefter trækker lægen i takt med, at moderen presser, så barnets hoved kommer ud.
I de første par dage efter fødslen har barnet tit mærker efter en sugekop, men de forsvinder hurtigt og er ikke farlige. Barnet kan dog få ondt i hovedet efter sugekop og smertebehandles derfor ofte de første dage. Fødsel med tang eller sugekop kan ende med et akut kejsersnit.
Fødsel og smertestillende midler
Der er forskellige former for smertestillende midler, som fødende kan tilbydes.
De fleste fødende har gjort sig tanker , om de vil have smertestillende midler eller ej, men mange ændrer holdning under veerne, og det skal man ikke tage som et nederlag.
Smertestillende midler skal ordineres af en læge, og de mest benyttede er morfin, som gives med en sprøjte i for eksempel låret, eller epiduralbedøvelse, hvor der sprøjtes bedøvelse ind omkring de hinder, som omgiver rygmarvskanalen. I presseperioden kan der også anlægges en en pudendusblokade.
Klip og rifter i mellemkødet og skeden
Hvis kvindens mellemkød er beskadiget i forbindelse med fødslen eller har fået et klip, skal dette syes sammen igen bagefter. De fleste får indsprøjtet noget lokalbedøvende i mellemkødet og skeden eller tager lattergas, før de skal syes.
Mange er meget nervøse for, om deres rifter eller klip vokser rigtigt sammen efter fødslen. Man kan få sin egen læge til at kigge efter, om syningen ser fin ud fem til otte uger efter fødslen. I mellemtiden kan det være rart at vide, at næsten alle er ømme i bækkenbunden den første måned efter fødslen.
Hvis endetarmsmusklen beskadiges
Hos nogle få procent bliver endetarmsmusklen, også kaldet ringmusklen, beskadiget under fødslen. Det kan for eksempel ske ved fødsel af et stort barn eller ved forløsning med tang eller sugekop. Ringmusklen syes sammen igen af en læge, og dette må nogle gange gøres i ryg- eller fuld bedøvelse, da det kan væresmerte fuldt. Man skal i efterforløbet være opmærksom på, om man kan holde på afføringen. Hvis ikke, skal man altid kontakte sin læge. Desuden bliver man kontrolleret på sygehuset en ekstra gang nogle måneder efter fødslen.
Hvorfor ender nogle fødsler med et kejsersnit?
Nogle fødsler ender med et akut kejsersnit, hvis der opstår uventede problemer undervejs. Det er altid en læge, som beslutter, om der skal laves et akut kejsersnit, og det er en lægelig vurdering, om kejsersnittet skal udføres i lokal eller hel bedøvelse. Andre fødsler sker ved et planlagt kejsersnit, hvilket der er mange forskellige grunde til.
|
