Mit navn er Helle Lindskjold, og jeg bor i Odense.
Via mit job som jordemoder får jeg lov til både at deltage i helt unikke og intime oplevelser hver dag, men også formidle mit fag videre til andre. Derfor tror jeg også, jeg kan yde et godt bidrag her i Babyklubben og glæder mig til at møde jer til debat i Jordemoderens hjørne.
Jeg blev færdig som jordemoder fra Danmarks jordemoderskole i København i 1997. Efter et års ansættelse på Hvidovre Hospital fik jeg job ved fødegangen på Odense Universitets Hospital, og vendte tilbage til min hjemstavn.

Jeg er ansat på Odense Universitets Hospital som uddannelsesansvarlig jordemoder og underviser i den forbindelse medicinstuderende på fødegangen i den normale fødsel.
I min stilling som uddannelsesansvarlig jordemoder er jeg ansvarlig for de jordemoderstuderende uddannelse på Odense Universitets Hospital. Jeg koordinerer uddannelsesforløbet på fødegang, barselsgang, svangregang, børneafdeling, patienthotel og gynækologisk afdeling. Jeg har vagter med de studerende på fødegangen, underviser, laver vagtskemaer, og evaluerer de
jordemoderstuderende.